DANSK
AFTALE OM BRUG AF INGO-APPEN INKLUSIVE FORTROLIGHEDSERKLÆRING 2026-05-19
1. INDLEDNING
Dette dokument indeholder de generelle vilkår og betingelser for at få adgang til og bruge INGO-appen (herefter omtalt som ”Aftalen”). INGO-appen benytter identitetshåndteringssystemet ”Okta ID”, som er underlagt separate vilkår og betingelser. Registrering til brug af INGO-appen via Okta ID giver dig også mulighed for at logge ind på INGO’s webportal, hvor du har adgang til nogle af INGO-appens tjenester. Når vi i det efterfølgende refererer til INGO-appen, omfatter det også adgang til webportalen.
INGO er en del af Circle K Danmark A/S (herefter kaldet INGO), som er den juridiske enhed, der er ansvarlig for INGO-appen samt dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles af INGO i Danmark.
INGO-appens navn kan blive ændret.
2. BAGGRUND
INGO-appen er blevet udviklet for at skabe merværdi for dig som kunde og for INGO.
Når du bruger INGO-appen, som er knyttet til køb på INGO-stationer, får du adgang til selvbetjeningstjenester (fx information om transaktioner og vejledning til at finde vej til INGO-stationer) samt mulighed for at deltage i konkurrencer om gratis liter. På INGO’s website finder du mere detaljerede informationer.
Du har lov til at bruge INGO-appen, indtil du udtrykkeligt opsiger din brug af den som beskrevet i afsnit 10.
3. HVEM KAN BRUGE INGO-APPEN?
INGO-appen er tilgængelig for privatpersoner, som er 16 år eller derover. Man må kun have én profil (konto) pr. person.
4. BRUG AF INGO-APPEN
4.1 Tilladelse til behandling af personoplysninger
Ved at acceptere disse vilkår og betingelser indgår du en aftale med INGO vedrørende brugen af INGO-appen. Det indebærer, at INGO for at kunne give dig adgang til INGO-appen behandler dine personoplysninger som beskrevet i disse vilkår og betingelser.
For at kunne give dig adgang til INGO-appen kan INGO gemme og behandle personoplysninger om dig og din brug af appen. Dine personoplysninger samt oplysninger om din brug af appen kan blive videregivet til INGO’s underleverandører og forretningspartnere i andre lande inden for rammerne af INGO-appen. Se afsnit 7.7 og 7.8 for at læse mere om underleverandører.
Denne aftale og dens vilkår for behandling af personoplysninger gælder for de personoplysninger, der indsamles, gemmes og behandles inden for rammerne af INGO-appen.
4.2 Sådan identificerer du dig, når du bruger appen
INGO behandler data vedrørende transaktioner foretaget med et eller flere kort, som du har registreret og knyttet til profilen i din INGO-app. INGO giver dig mulighed for at tilknytte op til 10 kort pr. konto. Du kan bruge følgende kort:
- Betalingskort – ved at angive de 16 cifre på forsiden af kortet
- Kort udstedt af INGO – ved at angive cifrene på forsiden af kortet
- Partnerkort – ved at angive cifrene på forsiden af kortet
Elektronisk enhed: Identifikationsbærere såsom smartphones, smartwatches etc. skal knyttes til INGO-kontoen i butikken på købstidspunktet. Start med at aktivere INGO-kontoen med et kort, og tilføj derefter ved at scanne den elektroniske enhed.
4.3 Cookies
INGO-appen benytter cookies (og lignende teknologi), som består af en lille tekstfil, som en webserver kan anmode om at gemme på en computer, der får adgang til websitet. Det gør vi for at gøre dit besøg enklere, for eksempel ved at kunne genkende dig, når du går ind på det samme website igen, eller ved at vise indhold, som er interessant og relevant for dig, hvis du har givet dit samtykke til brug af cookies. Nogle af de cookies, som INGO-appen benytter, kan bruges til at identificere din online-persona. På baggrund af dit samtykke og dine præferencer forbeholder INGO sig ret til at anvende aggregerede cookiedata til at forbedre stabiliteten og funktionaliteten på INGO’s website. Bemærk, at du når som helst kan vælge at afvise cookies og/eller slette cookies fra din browser, hvis du ønsker det, uden at det påvirker din medlemsstatus i INGO-appen.
4.4 Indsigelser mod behandling af personoplysninger
Du kan når som helst gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger i INGO-appen via Okta ID ved at kontakte os på telefon 8020 8088, på ingo.dk eller ved at skrive til: INGO, Kundeservice, Postboks 139, 0900 København C. Hvis du gør indsigelse, indebærer det, at du afslutter din brug af INGO-appen og alle de fordele, som du får ud af at bruge appen, som beskrevet i afsnit 10. Hvis du ændrer dine personlige indstillinger som beskrevet i afsnit 6.2, indebærer det ikke, at du afslutter din brug af appen.
5. FORDELE VED AT BRUGE INGO-APPEN
Fordelene består af:
– Konto til gratis liter
– Spil i INGO-appen
5.1 Konto til gratis liter
1 såkaldt gratis liter kan bruges på 1 liter valgfrit brændstof hos INGO i Danmark. Alle kunder, der benytter INGO-appen, kan have gratis liter på deres profil i INGO-appen. Gratis liter kan registreres på kunden på forskellige måder og besluttes af INGO (blandt andet gennem konkurrencer, se afsnittet
herunder). Hvis du har gratis liter på din profil, kan de anvendes som betaling på en INGO-station, når du tanker med et betalingsmiddel, der er registreret på den profil, der er oprettet i INGO-appen.
De gratis liter, der registreres af INGO på kundens profil i INGO-appen, er gyldige i 2 år, der beregnes som 2 år fra udgangen af den respektive kundes årlige cyklus med udgangspunkt i den måned, hvor kunden blev oprettet i INGO-appen.
5.2 Spil i INGO-appen
I INGO-appen kan du som registreret kunde vinde præmier ved at deltage i forskellige spil. De aktuelle regler for konkurrencerne opdateres løbende i INGO-appen. I INGO-appen kan du se de aktuelle præmier og vilkår for deltagelse i konkurrencer. Vinderne af konkurrencerne offentliggøres løbende på www.ingoapp.com. Når du har registreret en profil i INGO-appen, logger ind i appen og begynder at spille et spil i INGO-appen, accepterer du de gældende vilkår og betingelser for den pågældende konkurrence. Du har altid mulighed for at læse konkurrencevilkårene, inden du begynder at spille.
Eventuel skat betales af vinderen.
5.3 Force Majeure – tekniske fejl m.m.
I tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, som INGO ikke er herre over, og som gør det ekstremt vanskeligt eller umuligt for INGO at opfylde sine forpligtelser over for kunderne i henhold til denne aftale (en force majeure-situation), sættes INGO’s forpligtelser i bero i den periode, hvor sådanne omstændigheder er gældende. Når den situation eller de omstændigheder, der forhindrede INGO i at opfylde sine forpligtelser, er ophørt, vil INGO gøre en rimelig indsats for at genoprette eller tilbyde det, som kunden ville have haft adgang til, hvis force majeure-situationen ikke var opstået.
5.4 Videresalg og overdragelse af rettigheder
De rettigheder, som kunden får i henhold til denne aftale, er personlige og kan ikke overdrages. Kunderne må ikke videresælge eller overdrage fordele, som de får adgang til ved at bruge INGO-appen.
5.5 Beskatning og relationen mellem medlemmer og deres arbejdsgivere
Hvis en kunde, som bruger INGO-appen, har opnået fordele ved at have udført arbejde for sin arbejdsgiver, kan disse fordele betragtes som værende til privat brug og dermed være skattepligtige. Kunden har ansvaret for at informere sin arbejdsgiver og de relevante myndigheder om sådanne fordele og er ansvarlig for at betale eventuel skat af disse fordele.
6 KOMMUNIKATION
6.1 Sådan kommunikerer INGO
Der er fire typer kommunikation og markedsføring i INGO-appen (afhængigt af dit samtykke og dine privatlivsindstillinger for kommunikation):
Til at starte med modtager du en e-mail og/eller en sms med en velkomsthilsen, som bekræfter, at du har oprettet en konto. Derefter sender vi en eller flere meddelelser i løbet af den efterfølgende måned.
Derefter får du regelmæssigt tilsendt information om blandt andet kampagner eller information fra INGO.
Vi sender dig også målrettet kommunikation. Denne information er baseret på hvad og hvordan du handler hos INGO.
Vi kan også sende dig information om vores konkurrencer på baggrund af din deltagelse og placering i tidligere konkurrencer.
Alt efter dit samtykke og dine privatlivsindstillinger for kommunikation vil INGO kommunikere med dig som bruger af appen via e-mail, sms, app (applikationssoftware), telefon og brev.
Afsenderen af e-mails fra INGO er INGO. Afsenderen af sms’er til Danmark er INGO.
Nogle gange kommunikerer INGO via sociale medier såsom Facebook eller Instagram. Brugen af sådanne medier er ikke omfattet af vilkårene i denne aftale, men af de pågældende kanalers egne vilkår.
6.2 Privatlivsindstillinger for kommunikation
Når du registrerer dig i INGO-appen, kan du tilvælge at modtage information om tilbud og nyheder vedrørende vores produkter og tjenester.
Under privatlivsindstillinger kan du vælge, hvilke kommunikationskanaler vi skal kontakte dig gennem. Der er forskellige privatlivsindstillinger for din app. Du kan ændre dem, når det passer dig.
Dine synspunkter er vigtige for os, og vi vil derfor eventuelt kontakte dig i forbindelse med kundeundersøgelser med henblik på at forbedre vores tjenester.
7. ’GRATIS LITER’-PROGRAMMET
7.1 Gælder, hver gang du ved en eller flere optankninger sammenlagt har tanket 50 liter med et kort, som er registreret i INGO-appen.
7.2 For at kunne udnytte denne fordel, skal du tanke med et kort, som er registreret i INGO-appen.
7.3 En optjent gratis liter vises i INGO-appen inden for 48 timer, efter den relevante optankning er gennemført.
7.4 En gratis liter er gyldig i 2 år fra det tidspunkt, hvor den registreres i INGO-appen.
7.5 Der optjenes ikke gratis liter, hvis man betaler for optankning med smartphone/smartwatch (Apple pay/Google pay). Det gælder også, selvom det er det samme kort, der er registreret i appen.
7.6 Aldersgrænsen for at deltage er 16 år.
7.7 Vilkårene for optjening af gratis liter kan annulleres eller ændres af INGO med 30 dages varsel i appen eller via andre former for kommunikation til brugere af INGO-appen.
7.8 INGO’s ansatte og de ansattes familiemedlemmer kan ikke optjene gratis liter.
8. MERE OM FORTROLIGHED, SIKKERHED OG PERSONOPLYSNINGER
8.1 Formålet med at behandle personoplysninger
Vi analyserer de oplysninger, du udleverer til os, for at kunne se, hvordan du bruger INGO-appen, for at forstå din købsadfærd og, afhængigt af dit samtykke og dine privatlivsindstillinger, til at sende dig information og tilbud om produkter og tjenester, som vi tror, at du kan være interesseret i.
Formålet med behandlingen af personoplysninger i henhold til denne aftale er at drive INGO-appen. Dine ikke-identificerbare personoplysninger vil ikke blive anvendt til andet formål end dem, der er angivet i denne aftale, og i tilfælde af markedsføringsmateriale kun i henhold til det samtykke, du har afgivet for at bruge INGO-appen.
8.2 Dine rettigheder, når du bruger INGO-appen
8.2.1 Gør brug af dine rettigheder
Du kan gøre brug af dine rettigheder som bruger af INGO-appen, din ret til at gøre indsigelse mod visse typer behandling af dine personoplysninger eller stille spørgsmål ved at kontakte INGO på tlf. 8020 8088, på ingo.dk eller ved at skrive til: INGO, Customer service, Postboks 139, 0900 København C. Visse anmodninger, fx om indsigt i registrerede personoplysninger eller spørgsmål om analyser, skal fremsættes skriftligt.
8.2.2 Ret til oplysning
Disse vilkår og betingelser udgør de særlige informationer om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke data vi behandler i forbindelse med de tilbudte tjenester, og de er et supplement til Circle K’s generelle fortrolighedspolitik, som du finder på: https://www.ingo.dk/privacy
8.2.3 Ret til indsigt
Du har ret til når som helst at bede om at få udleveret en kopi af de informationer om dig, som vi har gemt. De fleste informationer kan du selv se på Min side, som du har adgang til via INGO-appen eller portalen på ingo.dk. Alle yderligere anmodninger skal fremsættes skriftligt, og anmodningen skal underskrives, læs mere på https://id.circlekeurope.com.
8.2.4 Ret til berigtigelse
Hvis dine personoplysninger ændres, kan du selv rette dem i INGO-appen eller via portalen på ingo.dk. Hvis du har særlige spørgsmål eller vil have hjælp med at ændre dine personoplysninger, kan du kontakte INGO’s kundeservice via ingo.dk eller skrive til: INGO, Customer Service, Postboks 139, 0900 København C. En sådan anmodning skal fremsættes skriftligt.
8.2.5 Ret til dataportabilitet
Du har ret til at bede os om at overføre de personoplysninger, du har udleveret til os, til en anden serviceudbyder. Dette gælder kun oplysninger, som vi har modtaget fra dig. Kommercielt følsomme oplysninger, som er blevet genereret på baggrund af dine anonymiserede data, bliver ikke overført.
8.2.6. Rettigheder vedrørende profilering og automatiske afgørelser
Du har ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering. Du kan indsende en klage over enhver automatisk afgørelse, vi har truffet, og bede om at få den gransket af en person.
8.2.7. Ret til sletning
Du har ret til at bede om at få slettet visse af dine personoplysninger. Visse data såsom transaktioner skal gemmes i overensstemmelse med den lokale lovgivning.
Hvis du vælger at slette dine personoplysninger og afslutte din konto, vil du ikke længere have adgang til mange af tjenesterne i appen, og du kan efterfølgende kun anvende appen som gæst. Hvis du ønsker at blive ved med at bruge størstedelen af tjenesterne, skal du registrere dig igen.
8.2.8. Ret til indsigelse
Du kan have ret til at gøre indsigelse mod behandlingen, hvis vi behandler dine oplysninger på baggrund af legitime interesser. Du kan indsende en klage over enhver automatisk afgørelse, vi har truffet, og bede om at få den gransket af en person.
8.2.9. Ret til begrænsning af behandling
Du har under visse omstændigheder ret at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Det betyder, at dine oplysninger i så fald kun må anvendes til visse formål såsom erstatningssager eller udøvelse af juridiske rettigheder.
Du kan gøre brug af din ret til begrænsning af behandling ved at kontakte Circle K via e-mail, telefon eller post eller via Okta ID-siden: https://id.circlekeurope.com. Du finder kontaktoplysningerne hos INGO’s kundeservice via ingo.dk eller INGO Kundservice, INGO, Circle K Danmark A/S Postboks 139, 0900 København C.
8.2.10 Tvister
Hvis du er usikker på noget, som vedrører behandling af personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på privacy_ingo_se@ingofuel.com for at få hjælp med at løse problemet, og du er velkommen til at bede om, at koncernens databeskyttelsesrådgiver involveres.
I de fleste tilfælde er tilsynsmyndigheden Datatilsynet i Norge, hvis kontaktoplysninger du finder her: https://www.datatilsynet.no.
Du kan også kontakte din lokale tilsynsmyndighed, hvis du ønsker at klage. Du kan finde kontaktoplysningerne her: https://edpb.europa.eu/about-edpb/about-edpb/members_en
8.3 Sådan indsamler og behandler INGO personoplysninger
De oplysninger, som INGO behandler, inkluderer de oplysninger, som du selv udleverer, når du registrerer dig, oplysninger om dine køb og andre oplysninger, som du vælger at udlevere til os på et senere tidspunkt.
Når du foretager et køb på en INGO-station, registrerer INGO oplysningerne om købet for at kunne bruge dem i sine virksomheds- og bogføringssystemer. Hvis man som kunde benytter INGO-appen, sendes der også oplysninger om købet til vores CRM-system og vores database. I disse systemer analyserer vi dine transaktionsdata og din købshistorik med det formål at skabe målgrupper, som gør os i stand til at belønne dig som kunde med skræddersyede rabatter, tilbud og kampagner baseret på din tidligere købsadfærd.
Disse data gør det muligt at identificere et køb som enten et specifikt produkt eller som en tjeneste (fx bilvask).
8.4 Hvilke oplysninger indsamler vi om dig, når du registrerer dig?
De oplysninger, som vi indsamler, når registreringsprocessen i INGO-appen begynder ved betalingsterminalen, er:
- Mobilnummer
- Betalingskortnummer
Hvis du som kunde undlader at gennemføre registreringen ved at acceptere disse vilkår, slettes ovenstående oplysninger efter 30 dage.
Ved fuldstændig registrering i INGO-appen skal kunden angive følgende obligatoriske oplysninger:
- Fornavn
- Efternavn
- Mobilnummer
- E-mailadresse
- Fødselsdato
- Kortnummer
- Valg af foretrukne kanaler til modtagelse af kommunikation fra INGO (e-mail og/eller sms)
- Accept af vilkår og betingelser
Derudover kan kunden frivilligt oplyse følgende ved registrering:
- Køn
- Postnummer
- Adresse
Alle disse oplysninger gemmes, så længe du er aktiv. I denne sammenhæng betyder ’aktiv’, at det kort, der er registreret i INGO-appen, skal have været anvendt på en af vores stationer inden for de seneste 24 måneder, og at du som kunde ikke er holdt op med at bruge INGO-appen.
Hvis du som kunde ikke har været aktiv i mere end 36 måneder, ophører din aftale om brug af INGO-appen automatisk med at gælde, og dine personoplysninger bliver slettet. Dette gælder dog ikke, hvis du har registreret gratis liter med en længere gyldighedsperiode. I så fald vil aftalen ophøre med at gælde og dine personoplysninger blive slettet i forbindelse med, at de gratis liters gyldighedsperiode udløber.
8.5 Hvilke oplysninger indsamles, når du bruger INGO-appen?
INGO indsamler transaktionsdata for køb og aggregerer dem for at samle information om:
- Hvor mange penge kunden bruger på forskellige typer brændstof og på køb i andre kategorier end brændstof
- Antal besøg på stationen
- Dine gratis liter, både aktive og udløbne
- Hvor stor en procentdel af vores sendte e-mails kunderne åbner, og om vi modtager fejlmeddelelser på grund af forkerte eller ineffektive e-mailadresser
- Hvor stor en procentdel af kunderne, der vælger eller fravælger at svare på e-mailkampagner (opt-out rate)
- Hvor mange kunder, der klikker på en specifik reklame/et specifikt modul (click-through rate)
- Aktivitet i INGO-appen
Derudover indsamler INGO en såkaldt Payment Account Reference (PAR), som er en ikke-financiel referenceværdi, der tildeles til hvert unikt kort og anvendes til at knytte betalingen til betalingskontoen. PAR anvendes for at undgå, at brugere af INGO-appen skal tilføje den faktiske elektroniske enhed til INGO-appen, og den samme PAR anvendes til alle virtuelle kort i forskellige enheder som det fysiske kort.
8.6 Beskyttelse af personoplysninger og respekt for privatlivets fred
INGO og vores partnere (læs mere om partnere i afsnit 7.7) udveksler de personoplysninger, der indsamles i INGO-appen, med det formål at administrere de registrerede brugeres konti og informationer om brugernes valg for effektivt at kunne tilbyde de registrerede kunder fordele, produkter, varer og tjenester.
INGO vil ikke indsamle, behandle eller videregive personoplysninger om dig, der bruger INGO-appen, uden at have det nødvendige retsgrundlag.
Nogle gange overfører vi personoplysninger i begrænset omfang til vores partnere, som behandler dem med henblik på at give os et indblik i, hvilke af de belønninger, fordele, varer og tjenester, som INGO tilbyder, kunderne er mest interesserede i. Det kan også handle om at dele oplysninger med partnere for at give dem en bedre forståelse af kundernes købsadfærd, når de køber produkter fra en af vores partnere. Vi sørger for, at dine personoplysninger beskyttes ved at oprette skriftlige aftaler og benytte andre metoder til at værne om samtlige oplysninger, mens de bliver behandlet af vores partnere og underleverandører.
INGO-appen benytter standardiserede tabeller til at indsamle oplysninger fra dine transaktioner, hvorefter detaljerede dele af logfilen slettes. INGO behandler oplysninger på baggrund af følgende principper:
• Vi indsamler og behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for, at vi kan administrere INGO-appen og tilbyde præmier, fordele, varer og tjenester inden for rammerne af INGO-appen ved hjælp af analyser af transaktioner og adfærd.
• Vi opretholder sikkerheden og fortroligheden for de oplysninger, som vores registrerede kunder har udleveret til os, i henhold til den gældende lovgivning. Efterlevelse af disse krav overvåges og gennemgås løbende efter behov.
• INGO håndterer kundeoplysninger i overensstemmelse med de gældende branchestandarder, blandt andet PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard).
• INGO værner om dit privatliv og dine personoplysninger, og vi overholder den gældende lovgivning. Vi sælger aldrig dine personoplysninger, og vi deler kun oplysninger med partnere som beskrevet i afsnit 7.7.
8.7 INGO-partnere
INGO-appen indeholder ikke kun tilbud, som gælder på INGO’s stationer, men kan også indeholde tilbud fra vores partnere. Hvis INGO har et tilbud sammen med en partner, vil dine personoplysninger også være tilgængelige for den pågældende partner, men kun med det formål at administrere det fælles tilbud. Det samme gælder for oplysninger om dig, som INGO modtager fra sine partnere.
På INGO’s website finder du information om, hvilke partnere INGO har, og hvilke oplysninger vi deler med dem.
8.8 Behandling og overførsel af oplysninger (underleverandører)
Personoplysninger fra INGO-appen overføres til INGO’s underleverandører. Vores underleverandører behandler og analyserer oplysninger på vores vegne og står delvist for kommunikationen i INGO-appen. Vores underleverandører behandler personoplysninger i overensstemmelse med den aftale, vi har indgået med dem, for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af fortrolighed og informationssikkerhed. INGO er dataansvarlig, hvilket betyder, at INGO er ansvarlige for enhver behandling af personoplysninger, der foretages af vores underleverandører.
Både INGO’s eget datacenter og underleverandørernes datacentre ligger i EU/EØS, og vi overfører ikke kundeoplysninger til steder uden for dette område, medmindre der foreligger de nødvendige juridiske sikkerhedsforanstaltninger, som er påkrævet af den gældende lovgivning.
8.9 Dine forpligtelser, når du bruger INGO-appen
Ved at bruge INGO-appen indvilger du i at være underlagt disse vilkår og betingelser. Du forpligter dig desuden til at give os korrekte og fyldestgørende oplysninger, når du registrerer dig, samt at opdatere disse oplysninger prompte, hvis de ændres.
Du indvilger i at kontakte INGO’s kundeservice og anmelde enhver mistanke om uautoriseret brug eller andre uregelmæssigheder, som vedrører din konto. Du indvilger i at anmelde tab eller tyveri af et kort, der er tilknyttet INGO-appen. Derudover forpligter du dig til ikke at tage imod eller gøre brug af fordele, som du modtager uretmæssigt eller ved en fejl.
9. ÆNDRINGER AF DISSE VILKÅR
INGO har ret til at ændre disse vilkår efter forgodtbefindende med tredive (30) dages varsel. Du vil blive underrettet om sådanne ændringer via en af de kommunikationskanaler, som INGO benytter, og ændringerne vil også blive annonceret på INGO’s website. Du kan læse de gældende vilkår, når du er logget ind i INGO-appen eller på ingo.dk.
10. OPSIGELSE FRA INGO’S SIDE
Hvis du ikke overholder disse vilkår og betingelser eller på anden måde vedholdende forsøger at misbruge din eller en anden persons tilknytning til INGO-appen, har INGO ret til at blokere din konto med omgående virkning. INGO forbeholder sig ret til at opsige kontoen for brugere, som udviser en truende, svigagtig eller anden form for ulovlig adfærd over for INGO’s medarbejdere.
INGO forbeholder sig ret til at tage INGO-appen ud af brug med 30 dages varsel. Hvis det sker, vil alle de fordele, der er tilgængelige via programmet, gælde indtil den dato, der er angivet på voucheren, dog ikke længere end 90 dage efter meddelelsen om, at appen tages ud af brug.
11. OPSIG DIN BRUG AF INGO-APPEN
Du kan vælge at opsige din brug af INGO-appen når som helst og dermed trække dit samtykke til, at INGO må behandle dine personoplysninger, tilbage. Hvis du vil opsige din brug af appen, skal du gøre det skriftligt ved at kontakte os via ingo.dk eller skrive til: INGO, Kundeservice, Postboks 139, 0900 København C. INGO vil i så fald informere dig om, at alle optjente fordele bortfalder. Du vil ikke længere kunne logge ind i INGO-appen, alle kundefordele på din konto vil gå tabt, de kort, der er knyttet til din konto, kan ikke længere anvendes til at optjene fordele, og INGO vil ophøre med at kommunikere med dig (se afsnit 6 om kommunikation herover) ud over at bekræfte, at vi har modtaget din opsigelse samt andre lovpligtige meddelelser.
12. ANDRE REGLER OG VÆRNETING
Enhver tvist, der opstår som følge af disse vilkår og brugen af INGO-appen, skal indbringes for en dansk domstol og afgøres i henhold til dansk lovgivning.