På vores hjemmeside bruges cookies til statistik og til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs mere om vores cookies her.

Ok
Her finder du de seneste nyheder fra INGO

Nov 22, 2019

Ny bilvask uden spildevand i Herning

Nu er der godt nyt til bilisterne i Herning, der får en helt ny bilvask på INGO-stationen på Holstebrovej. Vaskehallens teknik er både skånsom over for bilen og miljøet, så du kan køre bilen gennem vaskehallen med god samvittighed.

Konceptet er enkelthed med en fast lav pris fra 59 kroner. Du kan som noget nyt vælge mellem enten at vente uden for vaskehallen eller blive siddende i bilen, mens bilen bliver vasket.

”Vi er glade for, at vi nu også kan give bilisterne i Herning og omegn mulighed for at benytte vår nye CARWASH på INGO i Herning” siger Jesper Hyldal, salgsdirektør hos INGO.  

Skånsom for bil og miljø
Den nye vaskehal er både skånsom over for din bil og miljøet. Børsterne i vaskehallen er de særlige SofTec børster, som det tyske ADAC med mere end 15 millioner medlemmer har kåret til de bedste børster, når det gælder vaskehaller. Børsterne er udviklet, så de er skånsomme over for bilen og samtidig sikrer en effektiv vask hver gang.

”Det skal være effektivt, trygt og nemt at få vaske bil hos INGO. Derfor har vi installeret de mest skånsomme børster og bruger kun Svanemærkede produkter. Samtidig har vi et system, der betyder, at vi helt undgår spildevand i kloakken. På den måde er der mange fordele ved at køre i CARWASH fremfor at stå hjemme ved kantstenen og vaskebilen, hvor vandet løber direkte ud i miljøet,” siger Jesper Hyldal.

Vaskehallen er udviklet således, at 80 procent af vandet bliver genbrugt. Det betyder, at der kun tilføres 12 – 15 liter ekstra vand per bilvask. Det snavsede vand går gennem et rensningssystem, og derfor udledes der kun rent vand uden kemikalierester eller snavs fra vasken.

CARWASH i Herning vil som INGOs øvrige vaskehaller være åben fra kl. 6 om morgenen til kl. 23 om aftenen. Priserne er fra 59 kroner for billigste vask.

Yderligere oplysninger: Jesper Hyldal, Salgsdirektør INGO, tlf. 2124 4755

INGO har i dag 155 automatstationer i Danmark. På 41 stationer tilbyder INGO CARWASH til lav pris. INGO tilbyder en lav og fair pris til alle kunder uden komplicerede rabatter eller andre bonussystemer. Det er altid den lave pris på prisskiltet, der gælder.
Luk

Skift sprog