På vores hjemmeside bruges cookies til statistik og til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs mere om vores cookies her.

Ok
Her finder du de seneste nyheder fra INGO

Nov 15, 2016

INGO vender tilbage til Ishøj

Bilisterne i Ishøj kan snart se frem til, at INGO vender tilbage til Ishøj med en helt nybygget selvbetjeningstank. Konceptet er stadig benzin og diesel til lav pris. Med tanken når INGO kæden op på 130 tanke rundt om i Danmark.

De senere år er antallet af selvbetjente benzintanke vokset markant i Danmark. Og nu kommer endnu en i Ishøj, når lavpriskæden INGO den 16. november vender tilbage til Ishøj, hvor kæden tidligere har været repræsenteret. Tanken bliver placeret på den nye vej Vejleåvej ved siden af den nye Burger King. Det er det, der tidligere var Stationsvej.

”Vi glæder os til at åbne i Ishøj og igen tilbyde vores koncept til bilisterne i byen. For os skal det være hurtigt, enkelt og billigt at tanke. Derfor er det målet med opbygningen og placeringen af tanken, at man hurtigt er inde på tanken og tilbage på vejen igen,” siger forretningsansvarlig hos INGO Christel Nettelvik.

Rart at tanke
Tanken på Vejleåvej er nummer 130 i rækken af INGO-tankstationer, og Christel Nettelvik har en klar ambition for de nye INGO-stationer.

”Det skal være rart og trygt at tanke på de ubemandede tankstationer. Det har fra starten været vores strategi. INGO stationerne er alle lyst godt op, er rene og indbydende. Det vil også gælde for den nye station i Ishøj,” siger Christel Nettelvik, der spår, at stigningen af selvbetjeningstanke vil fortsætte de kommende år.

”INGO bygger på mere end 30 års erfaring i Danmark siden vi som de første i 1985 åbnede med selvbetjente tanke under navnet JET. Vi har fra start været førende i priskrige både landsdækkende og lokalt. Vi tror ikke på, at forbrugerne falder for komplicerede rabatter, men at faste lave priser på benzin og diesel er det stærkeste kort i kampen om kunderne,” siger Christel Nettelvik.


For yderligere information kontakt venligst:
Christel Nettelvik, forretningsansvarlig hos INGO
Mobil: +46 70 237 40 99 og mail: christel.nettelvik@ingofuel.com
Luk

Skift sprog